Go back

Cykling som ledelsesværktøj

Jeg sad 11 timer på en cykel i søndags i Pyrenæerne og sled mig over 5 store Tour de France bjerge, spurtede med 70-80 km/t ned af bjergene og kogte over i dalene med temperaturer over 30 grader.

Umiddelbart fjernt fra min dagligdag med møder, emails, telefon og masser af dokumenter og så alligevel var det symbolsk for en af de værdier, som jeg værdsætter hos folk med ansvar, med lederrolle eller med motivator funktion.

Mål er vigtige men det er analyser, data, processen, aktiviteterne og indsatsen frem mod målene, som er afgørende.

Jeg er jo ikke blind for at mange af os gamle mænd er forelsket i cykling fordi vores kroppe er for gamle til andre sport, fordi vi reelt har en chance mod de yngre, og fordi vi med vores svigtende syn faktisk synes vi ser smarte ud (i hvert fald forfra) i stram spandex, men man lærer faktisk en del på den cykel.

Uden et mål som f.eks. at kunne gennemføre et bjerg løb, køre 200 km, holde 35 km/t i snit eller slå naboen i et motionsløb, så bliver de endeløse timer på landevejene knap så vigtige. Uden et klart mål så er man tilfreds efter 2 timer. Man synes 2-3 gange træning om ugen er flot, og 31 km/t er hurtigt. Uden et ambitiøst mål bliver aktiviteterne heller ikke ambitiøse. Som i mange sammenhænge så er ambitiøse mål med til at skubbe en fremad, med til at øge indsatsen, forstærker intensiteten og få skabt en bevidst sammenhæng mellem årsag/effekt og input/output.

Men mål kan aldrig stå alene. Det er rejsen, det er processen, det er indsatsen frem mod målet som er det afgørende. Det er let nok at sige at man vil øge omsætningen med 20% eller køre et stort bjergløb men fokus skal nødvendigvis være på den indsats, det kræver, og de mange detaljer som er afgørende for succes.

Salg er jo simpelt. Markedsfør, brand og sælg et produkt overfor potentielle kunder og gør det ofte, intensivt og effektivt. Cykling er endnu lettere. Pump cyklen og tryk hårdt i pedalerne. Men virkeligheden er jo langt mere nuanceret og kompliceret, og man undervurderer ofte at nøglen til succes er i detaljen. Det har jeg de sidste 8 måneder oplevet med hensyn til et mål om at gennemføre et stort bjergløb.

Man er nødt til at have træningsplaner, have forskellige typer træning og forvente at det tager 30-40 uger at ramme topformen. Man skal tage hensyn til krop, sind, vejr, vind og udstyr og målrette sin indsats ud fra alle faktorer.

Man er nødt til at have fokus på væske, energi og mineraler, Man skal kende forskellen på typer af kulhydrater for at undgå at gå sukkerkold men omvendt undgå maveonde. Man skal lære hvilke energidrikke man kan holde ud at drikke i 8-10 timer og have en klar plan for hvor meget og hvornår man drikker (bare 3% dehydrering er dramatisk). Man må bide i det sure æble og erkende at vægt betyder alting i bjerge. Man vinder 5 minutter for hvert kilo man taber på et løb i Granfondo serien. Man skal lære sammenhængen mellem sved, saltafgivelse og kramper. Gamle mænd som mig sveder mere end en liter væske i timen og hvis man ikke får 1000 mg salt i timen kommer kramperne efter 4-5 timer. Man er nødt til at lære om watt, kadence og puls, og forstå forskellen på at køre 250 watt med 80 i kadence og de samme watt med 60 i kadence. Man skal lære hvordan man angriber et 17 km bjerg med 8% stigning i forhold til et 10 km med 10% stigning.

Man skal lære at lytte til og læse sin krop, sin cykel og sine kollegaer i feltet. Et hakkende gear kan betyde at man bliver sat af sin gruppe i et sving, og en øm overarm grundet manglende skift af position kan betyde at man pludselig ikke kan stå op i cyklen. Man skal teste forskellige sidepositioner, forskellig gearing (kæmpe forskel på 28 og 32 tænder), forskelligt dæktryk og forskellige indlæg i sko for at undgå sovende tæer.

Man skal øve nedkørsler med 75-80 km/t og hvordan man bremser (og ikke bremser), hvordan man positionerer sig på cyklen. Man skal lære at komme forbi de punkter hvor det gør ondt, hvor man er tømt for ressourcer og hvor frustration, smerte og opgivenhed vokser.

Det er helt den samme planlægning, analyse og forståelse af ens ressourcer, omgivelser og egne styrker og svagheder, der gælder i erhvervslivet. Vi er mange der bliver mødt af mål for salg, omsætning, kunder og overskud men med megen lille fokus på hvordan dette opnås. 11 år i USA har gjort mig helt immun over “keep the eye on the ball”, “work smarter and harder” m.v. og det er jo let nok at dele målene op i aktivitetsmål og delmål.

Kendsgerningen er dog at kun ved at blive cykel nørdet og virkelig analysere, planlægge og systematisere ens indsats kommer man i mål. Man skal virkelig forstå ens omgivelser og ressourcer. Virkelig forstå kunden og kundens incitamenter, omgivelser, strukturer og rejse. Virkelig forstå de redskaber, platforme og partnere man har til rådighed. Virkelig forstå at indsamle viden og data så man kan forbedre og målrette. Virkelig teste, evaluere og teste igen. Virkelig kende faser, komponenter og processer i et salgsforløb. Virkelig analysere og tilpasse ens styrker og svagheder osv.

Jo! Jeg lærte faktisk meget på den 11 timer cykeltur i søndags. Men det vigtigste var vel trods alt at der ikke er nogen erstatning for eller genveje til hårdt arbejde, fokus, tålmodighed, offervilje og ihærdighed!