Go back

Det er ok at være en vinder

Uafgjort findes ikke i de store sportsgrene i USA. Man spiller til man har en vinder. Ingen er tilfredse med et leverpostejresultat. Man vil have et svar, et endeligt resultat; en vinder og en taber.

I mange amerikanske skoledistrikter laver man ikke specialklasser for elever med indlæringsproblemer, men klasser for de allerdygtigste. Når studenter på de fleste amerikanske high schools får huen på, sidder studenter med de højeste gennemsnit på særlig række, får særlige huer/bånd og får særlig opmærksomhed. På de amerikanske universiteter får de dygtigste studerende scholarships, kommer på ”rektors liste” og får fremhævelse alle steder, selv på de store billboards på gaderne. De fleste amerikanske virksomheder har ”månedens ansatte”, hylder de mest effektive medarbejdere og har bonusprogrammer for målopfyldelse.

Kald det smag og behag, kulturforskelle, traditioner, og man kan sagtens spørge, hvad dygtighed reelt er. Men amerikanerne har fat i noget, når de hylder vinderen, eneren, det specielle, det unikke.

Mennesker der tør, folk der arbejder ekstra hårdt, elever der har særlige talenter, og medarbejderne der bare igen og igen skaber resultater må gerne fremhæves, belønnes og blive hyldet. I alt for mange situationer er vi mere bekymret over andres folks reaktioner end at sætte fokus på eneren. Bliver de andre skuffet, vrede eller irriteret over at de ikke vandt, fik prisen eller blev fremhævet? Skaber det jalousi, usund stræber kultur, misundelse?

Svaret er ofte, at alle får en medalje, at vi er tilfredse med uafgjort, og at alle ansatte sidder i en stor klump på unummererede rækker. Man undgår konflikter og skuffelser, men taberen er den unikke ener.

Vi skal fremme, hylde og belønne eneren. Sygeplejersken, sælgeren, den forenings frivillige eller gymnasieeleven der tør, kan og vil. Personen der knokler, har særlige evner og som gør en forskel. Vi skal fremhæve eneren. Ikke for at se ned på eller frustrere de andre, men for at vise, at vi værdsætter det unikke og specielle.

Vi giver dermed endnu mere energi, dynamik og tro på at en ekstra indsats belønner sig. Vi viser at vi værdsætter folk der leder, folk der tør, folk der vil, og folk som går foran - og hvis en person sidder tilbage og tænker ”sådan vil jeg også være” eller ”næste gang vil jeg vinde”, så går det nok. Det skal være sejt at være en vinder!